Har du nogensinde stået med en uventet regning, selvom den egentlig slet ikke var uventet? Bilen skal synes hvert andet år. Julen kommer hver december. Fødselsdage dukker op på nøjagtig samme dato hvert år. Alligevel rammer den slags udgifter ofte som en overraskelse, fordi de ikke passer ind i det almindelige månedsbudget.
Det er præcis det, en sinking fund løser. Her får du en gennemgang af, hvad begrebet dækker over, og hvordan du bygger det ind i din cash stuffing binder.
Hvad er en sinking fund?
En sinking fund er en opsparingskategori, du lægger penge i lidt ad gangen over tid, til en udgift du kender til på forhånd, men som ikke sker hver måned. I stedet for at blive overrasket, når regningen kommer, har du allerede sparet beløbet sammen i god tid.
Forskellen på en sinking fund og din almindelige nødopsparing/buffer er formålet. En nødopsparing er til det uforudsete: bilen går i stykker, vaskemaskinen bryder sammen, eller børnenes jakker er igen forsvundet i SFO'en. En sinking fund er derimod til det forudsete: du ved godt, at julen kommer, at bilen skal til syn, og at du engang skal ud og rejse. Det eneste, du ikke ved endnu, er præcis hvornår og hvor meget.
Sådan sætter du en sinking fund op i din binder
Start med at liste de udgifter, du kender til, men som ikke er en del af din faste, månedlige økonomi. Typiske eksempler er jul og fødselsdagsgaver, bilens nye dæk eller service, ferie, tandlæge og andre sundhedsudgifter, der ikke er faste, samt større indkøb du planlægger, som et nyt møbel eller en ny computer.
Sæt derefter et realistisk mål for hver kategori. Skal du bruge 3.000 kroner til jul, og har du ti måneder til december, skal du lægge 300 kroner til side hver måned. Jo tidligere du starter, jo mindre mærker du beløbet i hverdagen.
Giv hver sinking fund sin egen kuvert i binderen, gerne adskilt fra dine almindelige forbrugskategorier som mad og tøj. På den måde flyder pengene ikke sammen, og du undgår ved et uheld at bruge julepengene på dagligvarer i oktober.
Følg med i, hvor langt du er nået. Mange bruger en tracker til at notere målbeløbet og det nuværende beløb i selve kuverten, så du hele tiden kan se, om du er på sporet, uden at skulle regne det ud hver gang.
Hvorfor sinking funds gør en reel forskel
Uden en sinking fund ender de store, forudsigelige udgifter typisk med enten at spise af dine andre kategorier eller lande på kreditkortet, fordi de kommer på et tidspunkt, hvor du ikke lige har pengene liggende klar. Med en sinking fund er beløbet der allerede, når regningen dukker op, og det tager al dramaet ud af de udgifter, du godt vidste ville komme.
Det ændrer også, hvordan udgiften føles. En regning på 3.000 kroner i december føles voldsom, hvis den kommer som et engangsbeløb. De samme 3.000 kroner fordelt over ti måneder, hvor du har set dem vokse i din binder hele vejen igennem, føles slet ikke træls på samme måde.
Hvor mange sinking funds skal du have?
Det kommer an på dit liv, men mange kommer langt med tre til fem. Start med de udgifter, der plejer at overraske dig mest, uanset hvor forudsigelige de egentlig er. For de fleste er jul og bilrelaterede udgifter gode steder at starte, fordi de rammer med faste mellemrum og ofte i en størrelse, der mærkes, hvis pengene ikke allerede er der.
Du behøver ikke sætte alle dine sinking funds op på én gang. Vælg dem der giver mening for dig at starte med, og byg videre, når de første er en fast del af din rytme.
Sinking funds er din binders langsigtede lag
Hvor de almindelige kategorier i din binder holder styr på det, du bruger her og nu, giver sinking funds dig et lag af forudsigelighed hen over hele året. Kombinationen af de to gør, at du både har styr på hverdagens forbrug og på de større udgifter, du ved vil komme.
Sæt derfor gerne dine sinking funds op som en fast del af din cash stuffing binder fra start, for så er du allerede et skridt foran, næste gang julen eller bilsynet nærmer sig.